Radikale Venstre lige nu

Radikal Nytårskur i Holstebro 2012

Nytårskur 2012

Mandag 16. januar holdt Radikale Venstre i Holstebro Kommune nytårskur i Nupark med fokus på radikal politik lokalt, regionalt og nationalt. 

Fremmødet var stort, og der var oplæg fra folketingsmedlem valgt i Vestjylllands Storkreds, Andreas Steenberg, regionsrådsmedlem Kurt Jørgensen, byrådsmedlem Torben Gudiksen samt HB-medlem og næstformand i Holstebro, Rasmus Beltofte.

Radikale Venstre fik også et godt valg i Holstebro Kredsen

Flot valg til Claus

Ved folketingsvalget 15. september 2011 fik Radikale Venstre i Holstebrokredsen 2.516 stemmer hvilket er en fremgang på 1.126 stemmer i forhold til valget i 2007. I procenter gik vi frem fre 3,8 til 6,8 procent af stemmmerne.

Også kredsens egen kandidat, Claus Hansen, fik et flot personligt valg med 534 personlige stemmer alene i Holstebrokredsen.

Feltet af radikale kandidater i Vestjyllands Storkreds var rigtig godt, og valgt blev Andreas Steenberg fra Herning. Radikale Venstre i Holstebro har i forvejen et godt samarbejde med Andreas, som vi glæder os til at udbygge.

Claus Hansen og Margrethe Vestager foran Claus' flotte valgbud

Margrethe besøgte Holstebro

Onsdag formiddag var Margrethe Vestager på lynvisit i Holstebro på sin tur rundt i landet i forbindelse med folketingsvalget.

Turens mål var Nørrelandsskolen, hvor Margrethe fik et indblik i Holstebro Kommunes målrettede arbejde med evidens på børne- og ungeområdet og PALS på Nørrelandsskolen. Udover vores egen kandidat, Claus Hansen, var også byrådsmedlem Torben Gudiksen med under besøget.

Claus Hansen fra Radikale Venstre pryder handicapbusser i Vestjylland.

Hjælp fra uventet kant

Vognmand Arnbjørn Fagreklett kører handicapkørsel i hele Midt- og Vestjylland. Han plejer at stemme på Venstre men er blevet så skuffet over regeringens økonomiske politik og skolepolitik, at han nu har meldt sig ind i Radikale Venstre. Ikke nok med det. Han har også stillet sine busser til rådighed for gratis reklame for Claus Hansen og Andreas Steenberg fra Radikale Venstre i Midt og Vestjylland. 3 busser er nu dekoreret med radikale budskaber. De næste to uger kører de 15.000 km på de midt- og vestjyske veje.

Så er valgkampen i gang

Lørdag formiddag luftede vi den spritnye kampagnevogn på St. Torv i Holstebro og fik uddelt masser af materialer samt talt politik med mange vælgere. Der var god stemning og stor lydhørhed for radikal poltik.

Næste gang vi er på gågaden er i forbindelse med Holstebro Åben fredag 2. og lørdag 3. september.